Og hvordan ser løbsdirektøren på det? Her følger en kommentar til hver enkelt etape fra Christian Prudhomme.
1. etape (København, 13 km, enkeltstart)
Dronning Louises Bro har ry for at være den mest befærdede cykelrute i verden. Rytterne starter Touren ved at køre ned fra enkeltstartsrampen en efter en og ud på en rute i byen, som sender dem forbi Tivoli og Den Lille Havfrue. Der er en håndfuld ret tekniske sving på ruten, men det bør ikke forhindre, at dagens stærkeste rytter snupper den første gule førertrøje.
2. etape (Roskilde til Nyborg, 199 km, flad)
Tour-rytterne fik allerede en forsmag på oplevelsen ved at køre hen over havet på vej mod målstregen på Sjælland i 2015. Ved denne lejlighed er passagen over Storebælt 18 km lang, og der er stor sandsynlighed for, at rytterne skal kæmpe med kraftige vindforhold. De hold, der bedst kan lære at håndtere de særlige vindforhold, har et taktisk es i ærmet. Hvis nogle af favoritterne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme, så kan de let komme til at fortryde afslutningen.
3. etape (Vejle til Sønderborg, 182 km, flad)
Selv om ruten ikke på noget tidspunkt kommer langt væk fra kysten i det jyske, så er den mindre udsat for påvirkning fra vinden end dagen før, og det burde gøre det nemmere for sprinterholdene at kontrollere løbet. På dagen før en transfer og en usædvanligt tidlig første hviledag bør denne etape byde på første runde af kampen mellem sprinterne.
Transferdag
4. etape (Dunkerque til Calais, 172 km, kuperet)
Selv om etapen både starter og slutter på niveau med havoverfladen, så vil antallet af højdemeter derimellem nok give sprinterne grund til bekymring. Feltet kommer eksempelvis gennem bakkerne i det vestlige Flandern og derefter det kuperede område Boulonnais. Der vil sandsynligvis komme mange udbrud langt udefra, især på den sidste del langs kysten, hvor det godt kunne være blæsende: Stigningerne i nærheden af Cap Gris-Nez and Cap Blanc-Nez kan godt vise sig at blive afgørende.
5. etape (Lille Métropole til Arenberg Porte du Hainaut, 155 km, kuperet)
I 2018 sluttede Tourens seneste etape på brostenene med, at John Degenkolb vandt i Roubaix. Denne etape byder på en tilsvarende mængde knoglebelastende action i den mest akrobatiske udfordring i løbets første uge. God forberedelse og fuld koncentration er Tour-favoritternes bedste våben, når det gælder håndteringen af deres frygt for denne test.
6. etape (Binche til Longwy, 220 km, kuperet)
Det er en lang tur gennem Ardennerne, og udfordrerne til sejren skal afveje deres indsats nøje, hvis de gerne vil gå hele vejen i finalen, som er endnu længere end sidste gang, Touren kom forbi Longwy. De førende puncheurs vil være i centrum på Mur de Pulventeux 6 km fra målstregen (800 m lang og 12 % i gennemsnit), inden de får mulighed for at vise deres eksplosive kvaliteter på Côte des Religieuses.
7. etape (Tomblaine til La Sper Planche des Belles Filles, 176 km, bjerg)
Selv om dette er den første afslutning på toppen i 2022-udgaven af Touren, så udgør den ikke afslutningen på en klassisk bjergetape. Men Super Planche des Belles Filles er altid garant for en yderst intensiv afslutning. Med dagens ene store klatretest bliver afstandene ved målstregen nok ikke så store igen, men rytternes placeringer på etapen vil give en kraftig indikation af formen hos klassementsfavoritterne.
8. etape (Dole til Lausanne, 184 km, kuperet)
Det udvalgte terræn til passagen gennem Jura-bjergene, inden løbet kører ind i Schweiz, er ikke skabt til fordel for klatrerne. Deres tid skal nok komme. Men de puncheurs, som er specialiseret i eksplosiv kørsel, skal glæde sig over en kort og stejl stigning, som er ny i Tour-sammenhæng: Dette springbræt på 1 km med en 12 % stigning vil bringe de bedste af dem helt frem til en potentiel sejr i højderne over ”den olympiske hovedstad”.
9. etape (Aigle til Chatel les Portes du Soleil, 183 km, bjerg)
En krævende uge slutter med den første ægte test i bjergene. Rytterne skal tilpasse sig til et nyt tempo på de på hinanden følgende etaper i Schweiz, men de vil dog ikke blive presset til det yderste. En udbrydergruppe med en god afbalanceret sammensætning af ryttere kan godt vise sig at få succes på denne forholdsvis blide entre i Alperne. I finalen kan en stærk rytter føre sig frem på Pas de Morgins og tage sejren i Châtel.
Hviledag
10. etape (Morzine les Portes du Soleil til Megève, 184 km, kuperet)
På dagen efter hviledagen byder denne etape på fantastiske bjerglandskaber, især på stykket langs Genève-søen, før turen går mod Megève. Ruten snor sig gennem en række dale og burde kulminere med en kamp mellem løbets stærkeste ryttere fra 1-kilometer-mærket. Målstregen er placeret på landingsbanen som i Critérium du Dauphiné 2020.
11. etape (Albertville til Col du Granon, 149 km, bjerg)
Ingen af udfordrerne til den gule førertrøje har råd til at sakke bagud i dag. Stigningerne kommer tæt efter hinanden og begynder med hårnålesvingene på Montvernier efterfulgt at passagerne af bjergpassene på Télégraphe og Galibier. Efter at have passeret igennem Serre-Chevalier, resterer der 10 kilometers klatring med en gennemsnitlig stigning på over 9 % op til Col du Granon i 2.413 meters højde, som var Tourens højeste målområde i 25 år.
12. etape (Briançon til Alpe d‘Huez, 166 km, bjerg)
Her er der både en hyldest til historien og et ønske om at lukke slaget om Alperne på en rute, som er skræddersyet til de bedste klatrere. Det er en nøjagtig kopi af Briançon-Alpe d’Huez-etapen fra 1986 og igen med opstigningen til Galibier på programmet efterfulgt af stigningen til Col de la Croix de Fer, før de 21 hårnålesving op til Isère-området skal klares. Den vil give en status på, hvordan kampen står på dette tidspunkt i løbet.
13. etape (Bourf d‘Oisans til Saint-Étienne, 193 km, flad)
Det vil være på sin plads at antage, at der vil blive udspillet en vigtig del af kampen om den grønne trøje i hjembyen for Les Verts, som er kælenavnet for Saint-Étiennes fremtrædende grønblusede fodboldhold. En ruteprofil uden de store vanskeligheder skulle kunne sikre sejren til et af de teams, der har fokus på sprinterafslutninger. På denne slags etaper vil udbrydere ikke få meget spillerum, men de kan altid håbe på det bedste.
14. etape (Saint-Étienne til Mende, 195 km, kuperet)
Ruten kommer ikke helt op i højderne, men den fysiske belastning af rytterne vil være næsten permanent på ruten fra Saint-Étienne til Mende. Turen gennem områderne Loire, Haute-Loire og Lozère vil sætte de mest robuste ryttere i scene. Og så vil der sandsynligvis komme til at udspille sig to kampe på Jalabert Montée de la Croix Neuve op mod flyvepladsen oven for Mende: den første mellem udbryderne og den anden mellem favoritterne til den samlede sejr.
15. etape (Rodez til Carcassonne, 200 km, flad)
Vejen til Carcassonne er ofte kuperet, og op- og nedkørslerne hen mod den kan give mulighed for udbrud. Men denne gang er ruten designet til at passe til sprinterholdene, hvis de vel at mærke arbejder hårdt for at kontrollere dagens udbrydere, som stadig kan lykkes med at levere en overraskelse.
Hviledag
16. etape (Carcassonne til Foix, 179 km, kuperet)
Den første dag i Pyrenæerne kunne godt være en god mulighed for udbrydere, hvis de er godt rustet til at klare bjergene, naturligvis. Før de kan fejre sejren i Foix, skal rytterne først klare stigningen op til Port de Lers og derefter prøve kræfter med Mur de Péguère. De ca. 20 km fra toppen og ind til centrum af Ariège er ikke særligt krævende.
17. etape (Saint-Gaudens til Peyragudes, 130 km, bjerg)
Landskabet er lige så overdådigt for tilskuerne, som det er krævende for de førende ryttere, der skal forsvare deres positioner. Efter at have krydset Col d’Aspin og Hourquette d’Ancizan skulle udbrudene allerede komme ved stigningen op til Col d’Azet. Og på etapens sidste del kan selv de bedste klatrere komme i vanskeligheder, når de skal takle de stejle stigninger op mod landingsbanen ved Peyragudes – den tredje landingsbane i 2022-udgaven af Touren!
18. etape (Lourdes til Hautacam, 143 km, bjerg)
Den sidste test i bjergene byder på alle muligheder. Uventede kollaps, bagholdsangreb og alle mulige tricks kan komme i spil takket være forbindelsen mellem bjergpassene Aubisque og Spandelles, hvor sidstnævnte er med på ruten for første gang, efterfulgt af den afsluttende stigning op til Hautacam. Der er slet ikke noget pusterum. Hvis de førende positioner ikke er blevet sikret på dette tidspunkt, så kan Tourens største slag komme til at udspille sig på denne sidste etape i Pyrenæerne.
19. etape (Castelnau-Magnoac til Cahors, 189 km, flad)
Som et kuriosum efter passage af områderne Gers og Tarn-et-Garonne sender Tourens opholdssted en hilsen tilbage til løbets første dage: slottet i Cayx, som ligger i nærheden af Cahors, er ejet af den danske kongefamilie. I feltet bør der ikke være mangel på sprintere, som kan stråle med en sejr i Cahors.
20. etape (Lacapelle-Marival til Rocamadour, 40 km, enkeltstart)
At levere en god præstation i en enkeltstart i slutningen af Touren kræver altid en særlig alkymi ud fra rytterens niveau af friskhed efter 3 ugers cykelløb, graden af motivation ud fra dennes mulige placering i det samlede klassement og rytterens indre kvaliteter i denne solodisciplin. Derudover byder finalen i 2022 på to stigninger på vej op mod det højeste punkt i Rocamadour.
21. etape (Paris, 112 km, flad)
Champs-Élysées, som har udgjort det traditionelle afsluttende sted i Tour de France siden 1975, vil lægge asfalt til en hidtil uset todelt event ikke bare med den prestigefyldte finale i mændenes løb, men også starten på det historiske løb for kvinderne. Forud for Tourens store sprinterfinale vil første etape af Tour de France Femmes blive kørt på finalebanen i hjertet af Paris.
