Restitution fra dag til dag
Den måde, som rytterne restituerer på hver dag under en Grand Tour som fx Tour de France kan påvirke deres evne til at komme tilbage, når løbet er overstået. De skal have deres energidepoter fyldt op igen i form af glykogen, repareret beskadigede muskler og bevare den optimale vægt, mens de fortsat skal holde moralen højt. Professionelle hold har udviklet en række metoder til at hjælpe deres ryttere med at gøre dette på en effektiv måde hver dag. Generelt set sker der dette, når en cykelrytter når frem til målstregen på en Tour de France-etape.
- Førsteprioriteten er væskebalancen og at få noget hurtig energi for at få fyldt depoterne op med glykogen.
- Efterfølgende står den på en nedvarmningstur på en stillestående cykel for at reducere hjertefrekvensen gradvist og få skyllet laktat ud af musklerne.
- Derefter stiger de ind i holdbussen og får deres restitutions-shakes og -måltider, som er tilberedt af holdets kok.
- Under busturen til hotellet er rytterne ofte iført restitutionsstøvler og komprimerende fryseelementer.
- Efter ankomsten til hotellet får de en sportsmassage, og holdets fysioterapeuter tjekker dem og hjælper dem med eventuelle smerter eller problemer, som de måtte have.
- Resten af aftenen handler det om afslapning, at lytte til musik, tale med familien og spise mere god mad, inden det er sengetid.
- Holdene medbringer ofte deres egne madrasser og mørklægningsgardiner til hotellerne for at sikre en optimal søvn.
Touren sætter sine spor
Selv med en daglig rutine med fokus på optimal restitution så sætter 3 ugers cykelløb sine spor på kroppen. Der er en række ting, som næsten alle Tour-deltagere oplever efter løbet.
Store blodårer – Rytterne i feltet begynder Touren med imponerende benmuskler, men de 21 dage med hård cykling gør deres synlige blodårer endnu mere markante. Deres blodårer bliver endnu mere fremtrædende, hvilket forbedrer blodomløbet, og rytterne bliver ofte endnu tyndere, så deres muskler bliver endnu mere iøjnefaldende.
Muskeltab – Desværre er de fleste af ændringerne ikke lige så positive. Efterhånden som de ekstreme energibehov stiger i løbet af Touren, tilpasser rytternes stofskifte sig. De begynder at forbrænde en højere andel af protein for at få energi, op til 20 %, hvilket kan medføre muskeltab.
Søvnproblemer – Selv om de fleste hold forsøger at skabe de bedste omgivelser til deres ryttere, når de skal sove, så er det ofte ikke nok. De ekstreme strabadser på cyklen frigiver stresshormonet kortisol, som gør det svært for det modsatte søvnhormon melatonin at gøre sit arbejde.
Lavere hjertefrekvens – Ved starten på en Grand Tour ligger rytternes maksimale hjertefrekvens måske omkring 190 slag i minuttet, men det tal kan falde helt ned til 175 ved slutningen af løbet. Det påvirker iltomløbet og rytternes evne til at klare store udfordringer.
Nedsat immunforsvar – Hæmoglobinkoncentrationen i rytternes blod falder, fordi deres kroppe har svært ved at håndtere strabadserne. Et fald i antallet af lymfocytter, som er en undertype af hvide blodceller, er endnu en almindelig bivirkning ved intens motion. Derfor er rytterne i Touren særligt udsatte for at få infektioner.
Mental udmattethed – Cykle, spise, sove: Den ubarmhjertige plan for en Grand Tour skaber ikke bare fysisk, men også masser af mentalt stress. Det kan medføre faldende koncentration og større risiko for styrt længere henne i Touren, men også dårligt humør og lav motivation, når Touren er overstået.
Hvordan restituerer de efter løbet?
De fleste af de grundlæggende teknikker til restitution efter en Grand Tour er faktisk ret identiske med dem, som rytterne allerede benytter sig af mellem etaperne. De prioriterer søvn, god ernæring, massage og milde aktiviteter for at holde blodomløbet i gang. Hvor hurtigt en rytter kommer tilbage i topform, afhænger af deres genetik og alder samt deres løbskalender. Unge ryttere i starten af 20’erne restituerer ofte hurtigere end veteraner på over 30. Derudover vil ryttere, som deltager i Tour de France, have vanskeligere ved at restituere efter La Vuelta, hvis de kører begge løb.
Hvad skal Tour-rytterne så, når det hele er overstået?
Kan de professionelle endelig smække benene op og slappe af på stranden, når en Grand Tour er slut? Desværre er svaret ofte nej. Hver eneste Grand Tour skaber en masse begejstring omkring cykelsporten, og det betyder, at der er mange kortere løb, såkaldte kriterier, planlagt i ugerne efter. Der er stor efterspørgsel efter Grand Tour-rytterne, fordi fansene gerne vil se dem køre løb i deres hjemby. De mest populære ryttere kører typisk 2-4 af disse kriteriumsløb i ugen efter en Tour. Først derefter kan rytterne for alvor tage fri et par dage i træk afhængigt af deres mål for resten af sæsonen.
