Svømning
Svømning er storartet til at træne cardio og styrke og til at opbygge lungekapacitet, og det er en træningsform, der ikke belaster dine led. Det er en god træningsform til at holde formen ved lige, når man er ved at komme sig efter en cykelskade eller i forbindelse med en hvileuge. Svømning giver også en stærk core og forbedrer bevægeligheden i bøjemusklerne i skuldre og hofter. Hvis du er begynder, så få et par timers undervisning af en instruktør. Med den rette teknik nyder du det meget mere.
Yoga eller pilates
Cykling – især de lange ture i weekenden – kan gøre dig meget anspændt. Kombineret med mange timer foran computeren kan det give ondt i ryggen eller andre problemer. Her kommer pilates eller yoga ind i billedet. Begge dele hjælper med at løsne spændinger, bekæmpe ubalancer og bibeholde fuld bevægelighed i alle dine led. Både yoga og pilates har desuden vejrtrækningsøvelser, som også er brugbare på cyklen.
Styrketræning
Undersøgelser viser gang på gang, at styrketræning er det mest effektive værktøj til at forhindre skader. Og hvad er vigtigere end at være rask og skadesfri året rundt, så man kan cykle så meget som muligt? Det er dét værd, og du bør udføre en form for styrketræning hver uge. Hvis du har en god træningsplan, forbedrer det din styrke på cyklen uden at opbygge yderligere muskelmasse. Så få dig gerne en personlig træner, hvis du er begynder.
Trappe- eller bakkeløb
Det er god træning, fordi det er meget som cykling. Du bruger de samme muskelgrupper, når du løber eller går op ad trapper og løber i bakker, som når du kører opad på cyklen. Hvorfor så gøre det? Fordi det altid kan lade sig gøre. Hvis du f.eks. rejser meget, kan du måske ikke have din cykel med hver gang. Men der er altid nogle trapper i nærheden, som du kan bestige.
Langrend
Langrend er den idéelle træning i vintermånederne. Det holder dine ben- og ballemuskler i form, når du ikke kan cykle. Brugen af skistave aktiverer også din overkrop og core-muskulatur, og det hjælper til med at forhindre skader og er godt for din samlede form og for din evne til at sidde godt og komfortabelt på cyklen.
https://www.youtube.com/watch?v=6RPL-ENtqJ4