Hvis du stiler efter at slå din kilometerrekord denne sommer, så skal der bestemt lyde respekt for det herfra, og vi er glade for at kunne give dig nogle inspirerende udfordringer her. Men måske håber du denne sommer på at kunne dykke ned i et andet lag af din kærlighed til cykling med et mindre ordinært mål. Uanset hvad vil du nedenfor kunne finde gode ideer til at bonde endnu mere med din cykel i de kommende måneder og muligvis endda styrke dit bånd til det fantastiske cykelmiljø, som vi alle er så heldige at være en del af!
Husk nu …
… at det ikke giver mening at ensrette dine mål med en af dine cykelvenner, hvis det, der får vedkommende ud af sin komfortzone, ikke er det samme som det, der får dig ud af din.
Og derudover giver det ikke ret meget mening at sætte sig et mål bare for at sætte et mål. Overvej, hvad der betyder noget for dig, hvad der giver dig motivation til at cykle, og hvad du gerne vil opnå. Dette kan føre dig til alt fra at have mere medfølelse med dig selv under træning til at opbringe modet til at prøve noget nyt. Uanset hvad så find dit eget hvorfor. Det vil bringe dig et skridt nærmere at finde din egen vej frem.
Overnat ude med din cykel
Hvis du aldrig har gjort det før, kan det både være en sjov og utroligt givende måde at tilbringe en sommerweekend på. Vælg et sted i en behagelig afstand hjemmefra, pak det nødvendige grej, og gør dig klar til noget kvalitetstid alene. Jeg ville foreslå at campere en enkelt nat, men det er også en mulighed at cykle hen til et B&B-sted i en nærliggende by. Det vil uden tvivl være lettere, hvis du booker en overnatning et sted, men du får ikke tilfredsstillelsen ved at være selvforsynende på to hjul.
Forkæl dig selv med en personlig træner
Det er en forfriskende måde at puste nyt liv i forholdet til din cykel, når du forbedrer noget eller lærer noget nyt. Selv hvis du har været i gang i længere tid, vil god coaching det kunne gøre en del i forhold til at hjælpe dig med at tage dit cykelengagement til næste niveau. Man kan altid lære eller forbedre et eller andet, og en ekspert kan være medvirkende til at give dig en større selvsikkerhed, føle dig mere sikker og give dig modet til at turde mere på fremtidige cykelture. Coaching er et godt sted at starte, hvis der er noget, du gerne vil forbedre, hvis du gerne vil finde ud af, hvordan du kan bruge din energi mere effektivt, eller hvis du gerne vil føle dig mere selvsikker på stejlere og teknisk mere krævende strækninger. Bestil et par sessioner hen over sommeren, og forbered dig på at overraske dig selv!
Planlæg et lille cykelevent
Her taler vi ikke om et cykelstævne over flere dage eller et løb med 1.000 deltagere – men hvis du har lyst til det, så gør det endelig! Alt efter din cykelentusiasme eller dine evner ud i at planlægge arrangementer kan det at organisere en cykeltur i en gruppe eller en dagtur på cyklen være en stor nok udfordring i sig selv. Det er fantastisk at samle folk om cykling, og selv om (og måske især derfor) du normalt måske ikke plejer at være den, der tager teten, når det gælder planlægning, så er dette et super godt mål at sætte sig for sommeren! Vælg en destination, du gerne har villet besøge, saml en gruppe, uddeleger nogle af opgaverne i forhold til forberedelse af forplejning, og nyd stoltheden, når du oplever, at alle roser dig for at starte en ny sommertradition
Få en anden til at ville cykle
Nu vi er ved det med glæden, som bringer mennesker sammen, så er dette et andet givende (og selvopofrende) mål at sætte på din liste med målsætninger for sommeren. Ud over den glæde og tilfredsstillelse, det vil give at dele din viden med en ven, så kan det at introducere nogen til cykling være en rigtigt god måde at få dig selv tilbage til de grundlæggende elementer på. En begynders tanker er uden tvivl et af de mest nyttige træningsredskaber, der findes, og de kan medvirke til at se på din yndlingssport med friske øjne. Ud over at få en ny cykelven kan det være, at du ender med at få en ny forståelse af, hvad det var, der fik dig til at elske cykling til at begynde med.
Lad de digitale enheder blive derhjemme
Det er muligt, at det lyder helt utænkeligt for nogle af jer, men rent faktisk så kan det godt blive en smule trættende at analysere på data. Vi har fuld forståelse for, hvis du betragter Garmin som en del af inderkredsen af dine venner, men selv de bedste venner har nogle gange brug for at tage en pause fra hinanden. Mange har mere tid til at cykle om sommeren, hvilket giver en frihed til at eksperimentere med at lade vores digitale enheder bliver derhjemme, så vi igen kan mærke vores krop og føle cykelturen bedre.
Det lyder udfordrende – men det er kun godt! Derfor er det et mål. Som enhver dygtig atlet vil sige, så kan data være nyttige, men du skal også lære at tune ind på din krop for at gøre reelle fremskridt. Så denne sommer bør du afsætte tid til at lytte til og arbejde med din krop. Plus at du vil huske dine omgivelser bedre, hvis du selv stykker dem sammen i stedet for at opleve dem igennem en skærm.
Uanset hvordan du vælger at drage fordel af den forestående sommer i cykelsportens tegn, så prøv at fokusere på måder at puste nyt liv i din passion for sporten, og hyld de aspekter af sporten, der gør dig mest glad. Længe leve de vidunderlige sommercykelture og de målsætninger, de er med til at indfri hos os!